Af Ulla SassarssonVores familie - far, mor og dreng på 9 år - havde besluttet os for at få en hund, og derefter var det jo bare at finde den rigtige race. Undervejs støtte jeg på jeres hjemmeside om Stabyhouns.
Hunderacen levede umiddelbart op til familiens krav: En sød og kærlig familiehund, der skulle kunne løbe med min mand, ikke for stor eller for lille, legesyg og med et smukt udseende. Så langt så godt, indtil det gik op for mig, hvor besværligt det var at få lov at købe en staby! Jeg var over Sverige til Norge, Finland og satsede til sidst på Holland.
Hollands hvalpeformidling er svær at blive klog på. Damen meddelte lakonisk, at der var hvalpe hos Frau Kluin til afhentning primo juni. Der var intet om stamtavler m.m. Da frau Kluin talte meget lidt engelsk, måtte jeg til sidst ringe til Helle, der henviste til hollandske venner, som gudskelov kunne identificere hvalpens forældre og sige god for opdrætteren. Vi reserverede den største hanhund og håbede det bedste.
D. 4. juni drog vi til Holland og hentede vidunderet. Og Buddy - eller Dutch Domino, som han hedder i stamtavlen- er dejlig. Stor og lidt klumpet var han; men tillidsfuld og sød.Han tog de 800 km i bil uden et kny. Da han var 3 måneder gammel var han med på Tunø festival. Alle var vilde med ham, og han gjorde intensiv reklame for racen
I dag har vi en utrolig sød, smuk, kærlig og stor unghund (17 kilo/5 mdr) Buddy er stort set med overalt til fodbold, hos hestene, på tennisbanen (med nogle seriøse huller til følge)og selvfølgelig hos venner og familie. Buddy er bare dejlig - og vi har ikke fortrudt et sekund, at vi valgte en staby.
SIRI - hund nr. 2
v/Ulla Sassarsson
Jeg har længe ville have en hund til, og den 12. november 2004 oprandt den store dag, hvor vi skulle til Sverige og hente hende. Vi havde aftalt med Margaretha og Peter Nuun, at de ville tage hvalpen med til en stor hvalpeudstilling, der skulle afholdes i Malmø, så vi drog afsted ved middagstid og var fremme en times tid efter. Hvalpen var i en transportkasse på førersædet i en stor lastbil, hvor Teddy(Duke Dunmore) underholdt hende. Og hun var helt ovenpå fra starten af - tryg og glad.
Det spændende kom så, da vi skulle hjem og introducere hende til Buddy på 2½. Vi præsenterede dem for hinanden på neutral grund. Siri syntes, at det var alle tiders at finde en artsfælle igen. Buddy synes da at hun var interessant, men han havde nok ikke regnet med, at hun skulle med hjem. Det ville han givet vis helst have været fri for! Selv om vi gjorde alt for, at han ikke skulle blive jaloux - blev han det. Og det er nok uundgåeligt.
Til gengæld kan jeg sige, at efter kort tid har tingene ændret sig markant. Buddy og Siri( i dag 12 uger) leger og har det herligt sammen. Buddy finder sig i utrolige ting fra Siri's side. Det er sjældent, at han må sige fra over for hende, men det sker selvfølgelig, når hun bliver for fræk. Buddy er blevet legesyg igen. Han er samtidig meget kærlig - for jaloux er han da stadig og hver dag når man kommer hjem, er der en kamp mellem dem om hvem der skal stå tættest på. Buddy møfler sig ind foran og Siri forsøger at springe op over ham. En anden ting der er dejligt er, at den lille lærer af den store. Det er for eksempel intet problem at gå med hende i snor, hvilket ellers godt kan være lidt tungt i starten.
Kort sagt de to hunde har rigtig meget glæde af hinanden og det er en sand fornøjelse at betragte dem, når de leger sammen - så det blev lige så godt, som jeg havde håbet.